Almindelige spørgsmål:

At blive sæddonor

Hos København Sædbank gør vi sæddonation til en behagelig, bekvem og givende oplevelse. Vi ved, at du har spørgsmål om processen, og vi er her for at hjælpe dig igennem processen. Nedenfor finder du svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hvorfor donere?

Det er nemt, bekvemt og givende at donere sæd. Det er en måde, hvorpå du kan tjene ekstra penge og få løbende helbredstjek, samtidig med at du hjælper nogen med at realisere deres livslange drøm om at stifte familie. Nogle af fordelene er bl.a:

  • Tjen penge hver måned
  • Optjen henvisningsbonusser
  • Løbende tests for kønssygdomme og genetik
  • Sundhedstjek med vores læge.

Hvordan kan jeg blive donor?

Alle raske mænd mellem 18 og 40 år kan blive sæddonorer hos København Sædbank, hvis de opfylder en række fysiske og psykiske parametre. Klik på overskriften for at læse mere om, hvordan du bliver donor hos København Sædbank.

Hvad er kravene for at blive donor?

Du skal være mellem 18 og 40 år gammel og have et generelt godt helbred. Du skal kunne donere 1 til 3 gange om ugen på vores laboratorium i København.

Hvad sker der ved screeningsbesøget?

Ved screeningen skal du afgive en indledende prøve til analyse og udfylde et kort spørgeskema. Medbring venligst gyldigt billed-ID.

Hvordan bliver jeg kompenseret for min donation?

Når du har bestået din fysiske undersøgelse, kan du begynde at donere. Hver donation skal godkendes af vores læge, for at du kan få betaling, men vores forventede godkendelsesprocent er på mere end 90%. Du modtager op til 500 kr. for hver godkendt donation.

Hvor ofte kan jeg donere?

Det afhænger af kvaliteten af din prøve, men i gennemsnit donorer en donor mellem 6 og 10 prøver om måneden. Vi beder dig om at forpligte dig til mindst én donation om ugen.

Skal jeg afholde mig fra sex mellem donationerne? Og i så fald, hvor længe?

Du bør være afholdende i mindst 48 timer før donationen for at kunne give en prøve med et optimalt sædtal, dette af hensyn til prøvens kvalitet.

Hvor lang tid tager det for jer at godkende sæddonorer?

Det tager normalt en til tre uger. Processen omfatter den indledende prøvescreening, din fysiske undersøgelse, spørgsmål om din families sundhedshistorie og dine blod- og urinprøver.

Hvorfor spørger du om min højde, vægt, etnicitet og beskæftigelse?

Disse oplysninger hjælper os med at matche din donation med modtageren af donorsæden. Vi opfordrer raske mænd mellem 18 og 40 år fra alle etniciteter til at overveje at donere.

Hvad er kendt donor og klientdeponering?

En kendt donor vil få nedfrosset sin sæd til en kendt recipient, som ikke er en ægtefælle eller partner. Sæden vil udelukkende benyttes til denne kendte  recipient. Ved klientdeponering nedfryses egen sæd til personlig opbevaring, og fremtidig brug.

Ansøg i dag

Enkelt, ikke? Lad os komme i gang!

Vi arbejder tæt sammen med alle vores donorer for at yde en personlig service med fokus på dig som donor. Vores erfarne team vil sikre en behagelig og positiv oplevelse, der omfatter et fuldt sundhedstjek, når du kommer ind i vores program, sammen med løbende støtte og omfattende, avanceret genetisk screening.